unlimit SioS English

Dine rettigheder

Senest opdateret 2. november 2026 · Version 1.0

Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du en række rettigheder over de personoplysninger, vi har om dig. Denne side forklarer hvilke, og hvordan du bruger dem.

Dine rettigheder

Sådan sletter du din konto

Du kan slette din konto i appen: Mere → Profil → Slet konto. Har din konto en adgangskode, bliver du bedt om den for at bekræfte, at det er dig.

Sletningen sker straks og kan ikke fortrydes. Der er ingen fortrydelsesfrist, og kontoen kan ikke gendannes bagefter. Vil du have en kopi af dine oplysninger, så bed om den, inden du sletter.

Alle detaljer står på siden om sletning af konto.

Hvad sletningen gør

Din konto og de personlige oplysninger på den — navn, e-mailadresse, telefonnummer, adresse, fødselsdato, profilbillede — anonymiseres uigenkaldeligt. Den e-mailadresse og det telefonnummer, der er gemt på tidligere kvitteringer, fjernes også. Dit billede og den ansigtsskabelon, der er dannet ud fra det, trækkes tilbage.

Hvad vi skal gemme, og hvorfor

Selve salgene gemmes i fem år. Det er vi forpligtet til efter bogføringsloven §12, og GDPR artikel 17, stk. 3, litra b, tillader det, hvor der er en retlig forpligtelse. Det, der bliver tilbage, er transaktionen — hvad der blev købt, hvornår og til hvilken pris — uden længere at være knyttet til dig ved navn, e-mailadresse eller telefonnummer.

Sådan anmoder du

Ring på +45 25 61 66 55, eller skriv til Unlimit Group A/S, Danmark. Fortæl os, hvad du ønsker, og nok til at vi kan finde din konto. Vi kan bede dig bekræfte din identitet, før vi handler, så ingen andre kan anmode på dine vegne.

Vi svarer inden for en måned. Er anmodningen kompleks, kan vi forlænge fristen, og så giver vi dig besked.

Hvis du ikke er tilfreds

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — datatilsynet.dk.